Bobby

Scala Teater 1914

Musik: Alfred Solman

Sunget af Amelie Kierkegaard

Naar jeg har festet rigtig vildt,

og jeg igen en nat har spildt,

tænker jeg tit ved morgengry:

Ak, hvem der blot var barn på ny.

Minderne vælder på mig ind,

fylder med salig fred mit sind.

Sagte jeg nynner gang på gang

Mormoders gamle sang:

Når din moders blide stemme

ikke mer' dit øre når,

når det gamle hus derhjemme

ikke mer' bag linden står,

lad da minderne dig drage,

bort fra verdens larm og strid,

åh, så drøm dig blot tilbage

til den skønne barndomstid.

Farved' Bourgognen kinden rød!

Og der i natten om dig lød

glødende ord og munter sang!

Følte jeg tit en frihedstrang!

Jeg i naturen søgte ud,

kyssed' de unge friske skud.

Stirred' mig mæt på himlens blå,

lytted' til blomst og strå:

Når din moders blide stemme

ikke mer' dit øre når,

når det gamle hus derhjemme

ikke mer' bag linden står,

lad da minderne dig drage,

bort fra verdens larm og strid,

åh, så drøm dig blot tilbage

til den skønne barndomstid.

Livet er kun en stakket dans

og al dets tomme pragt og glans

regner for intet jeg imod

den lille plet, hvor min vugge stod.

Hvor jeg i verden kommer frem,

tankerne til mit barndomshjem

vender tilbage, gi'r mig trøst.

Hør, det er mormors røst:

Når din moders blide stemme

ikke mer' dit øre når,

når det gamle hus derhjemme

ikke mer' bag linden står,

lad da minderne dig drage,

bort fra verdens larm og strid,

åh, så drøm dig blot tilbage

til den skønne barndomstid.