Scala Teater 1914
|
|
Musik: Alfred Solman
Sunget af Amelie Kierkegaard
|
|
Den skønne barndomstid |
||
|
Naar jeg har festet rigtig vildt, og jeg igen en nat har spildt, tænker jeg tit ved morgengry: Ak, hvem der blot var barn på ny. Minderne vælder på mig ind, fylder med salig fred mit sind. Sagte jeg nynner gang på gang Mormoders gamle sang:
Når din moders blide stemme ikke mer' dit øre når, når det gamle hus derhjemme ikke mer' bag linden står, lad da minderne dig drage, bort fra verdens larm og strid, åh, så drøm dig blot tilbage til den skønne barndomstid.
Farved' Bourgognen kinden rød! Og der i natten om dig lød glødende ord og munter sang! Følte jeg tit en frihedstrang! Jeg i naturen søgte ud, kyssed' de unge friske skud. Stirred' mig mæt på himlens blå, lytted' til blomst og strå:
Når din moders blide stemme ikke mer' dit øre når, når det gamle hus derhjemme ikke mer' bag linden står, lad da minderne dig drage, bort fra verdens larm og strid, åh, så drøm dig blot tilbage til den skønne barndomstid.
Livet er kun en stakket dans og al dets tomme pragt og glans regner for intet jeg imod den lille plet, hvor min vugge stod. Hvor jeg i verden kommer frem, tankerne til mit barndomshjem vender tilbage, gi'r mig trøst. Hør, det er mormors røst:
Når din moders blide stemme ikke mer' dit øre når, når det gamle hus derhjemme ikke mer' bag linden står, lad da minderne dig drage, bort fra verdens larm og strid, åh, så drøm dig blot tilbage til den skønne barndomstid. |
||
________________________________________________