Riddersalen 1931
Tekst: Poul Henningsen
Musik: Carlo Thomsen
Sunget af Olga Jensen
Hipper som hap
Det bobler og koger og syder og svider.
En madmor kan godt blive træt.
Hvad er det for varer, hvad er det for tider?
Man ender vel snart som skelet.
Man må da begribe, et samliv må sløves,
når torsken er slagtet og slap,
og krøllen og bukserne ekstra skal købes,
og prisen er hipper som hap.
Her står man i stunder og steger og koger
og kender så godt, hvad der sker:
Først møder han aldrig den tid, som han lover,
så æder han alt på't kvarter.
Og før man får lov til at dvæle en smule,
så står man i opvaskens sjap.
For sådan en starut, kan man kun føle kulde,
næh, mandfold er hipper som hap.
Se, såd'n vitaminer og rådne kalorier,
sku' det ku' gi' kraft på en sovs?
Jeg regner det altså for løgnehistorier,
fru Majer har brungen til torvs.
En bøf som et ansigt i niende omgang,
så linder man lidt på en knap.
Kun såd'n kan en kvinde beholde sit omfang,
kalorier er hipper som hap.
Jeg elsker det kolde, det store, det stille
og helt usandsynlige bord
med skinker og stege og sild'er i dilde
og ingen der mægler et ord.
Det bugner og vælter og stables og tårnes
og skvulper i øl og snaps.
Så er der en hamburgerryg, der skal ordnes,
og resten bli'r hipper som hap.
Jeg hader den magre og pillede stage,
som altid går på restaurant.
På hendes kuvert står det halve tilbage,
så pudrer hun næsen engang.
De holder sig slanke, ja det tror fa'en,
de nyder kun kys og kun klap,
og deler en skaldet banan med galanen,
mens føden er hipper som hap.
Du gamle ærværdige tørstige Danmark
som stiger af måltidets os!
At Sjælland ser ud som et spejlæg er sandt nok,
og Langeland er en ansjos.
Og Fyn og den øer suppeomskyllet,
bouillonen den er Skagerrap,
mens Jylland på højkant er snapsen og øllet,
og Island er hipper som hap.