Scala Teater 1927
Tekst: Axel Andreasen
Musik: Lauritz Howalt
Sunget af Liva Weel
Jeg er ligeglad
Alle herrer er varme på min yden og charme.
Immer de ligger på lur efter min flotte figur.
Når de hører min stemme, vil de kysse og klemme,
ja, og så vid're, De ved jo altså nok god besked.
men jeg er ligeglad, for jeg elsker kun husaren,
han er en svend fra fad, og fader til mit barn.
Jeg er hans lille steg, der er ingenting at dele.
Han har patent på mig over det hele.
Alle mulige vegne skri'er de på hygiejne.
Immer så pjasker de rundt, det skal jo være sundt.
Gamle nisser og tuller dyrker hr. I. P. Muller.
Det er så nobelt at ta' et bad hver anden da'.
Men jeg er ligeglad, jeg vasker pagehåret
og ta'r styrtebad en enkelt gang om året.
På Hornbæk strand en tur jeg går i svømmesele,
og ellers bar figur over det hele.
Det er moderne med råkost både til middag og frokost.
Ærter man gerne må få, bare man æder dem rå.
Rå kartofler med skræl på, hasselnødder med skal på.
Hvis man vil være tilfreds, så skal man spise græs.
Men jeg er ligeglad, når bare jeg må lave
min egen biksemad, der passer for min mave.
Når for en hummerklo jeg ka' få lov at kæle,
så er jeg glad og fro over det hele.
Som moderne hetære ej man buttet må være.
Man skal se ud som et bræt eller et fyldigt skelet.
Man skal gå med monokler og rasle med sine knokler,
hvis man vil være en snut, som kaldes comme il fut!
Men jeg er ligeglad, jeg holder på det svære.
Og jeg er ikke flad. Her er hvad der skal være.
Min blå husar han si'r, at jeg og Musse Scheele
er lige flotte piger over det hele.