Tivoli Sommerteater 1923
Tekst: Ludvig Brandstrup
Musik: Jakob Gade
Sunget af Carl Alstrup
Maggiduddi og mig
Jeg var endnu ganske lille
da skæbnen ville,
at mor gik bort.
Hende der, som jeg er bror til,
blev jeg så mor til,
det var lidt hårdt.
Men jeg husker mor hun sa',
dengang hun på sit yderste la':
"Tag dig af det lille skvat,
sørg for hun aldrig bli'r forladt.
Pas nu godt på Maggiduddi,
for hun er jo kuns et barn.
Tænk, hvis hun sku' blive skudt i
en mand med fut i,
hun er så uerfar'n.
Hendes far han var rekrut i
garden, han forførte mig,
derfor nedkom jeg i uti'
Med Maggiduddi og dig.
Siden har jeg så holdt øje,
og passet nøje,
på tøsen der,
og nu bor hun hos mig hjemme
og hun er me' me'
på al min færd.
Vi kan aldrig skilles ad,
derfor går vi skam aldrig i bad.
Hvis De går på gad'n og der
pludseligt bli'r trådt på Deres tæ'r.
Så det mig og Maggiduddi
som at ude at gå tur.
De sku' gi' en genstand, sku' De
for Maggiduddi
er nemlig storforbru'r.
Ikke noget med Tuttifrutti
eller lemonskvat, uh nej!
Vil vil helst ha' noget med sprut i,
Maggiduddi og jeg.
Som en digter sa' så fyndigt:
"Det er så yndigt,
at følges ad"
Jeg med tøsen føl's bestandigt,
det er umandigt,
men ved De hvad ?
Det var li'godt værst i fjor,
da jeg var på session i Nybo'r
og sergenten pluds'lig sa'e:
"Hvem er så det der skal klæ's af"?
Det skal jeg og Maggiduddi,
kan vi ikke bli' kasseret ?
De sku' skamme Dem, det sku' De,
for Maggiduddi
er noget så genert,
og kanoner er der krudt i,
nej, så giv De hell're mig
en trompet, som vi kan trut' i
Maggiduddi og mig.