Scala Teater 1917
Tekst: Alfred Kjærulf og Axel Andreasen
Musik: John Raymond Hubbell
Min egen ven
I et forårsbrus jeg ham mødte første gang.
Himmel ! Hvor fuglene i skovens toppe sang
med både bryst og hals.
Og vinterens hvide fnug i et bundt
anemoner og vintergække hvirvled' rundt
i en forårsvals.
Og han tog min lille hånd og tyst vi gled
ind i skovens dybe gem, just som solen den gik ned
og violer så små
på os undrende så.
De stod fad're til min kærlighed.
Min egen ven, det var sol og forår.
Alt om os stod i sin fulde pragt.
Og vårens kådeste vind,
mig næsvist kyssed' på kind.
En jubel fyldte mit sind, den forårsstund.
Min egen ven, det var sol og forår.
Vort unge blod, der blev underlagt.
Derfor be'r jeg kun til,
du aldrig glemme det vil,
da første gang jeg bød dig min mund.